10-12 % af personer i den arbejdsdygtige alder i Danmark er “meget stressede”, og cirka 50% af befolkningen vil i perioder opleve at være “meget stressede”, og er i farezonen for at blive belastet af stress.
Tallene stammer fra NFA og blev fremlagt at chefkonsulent Signe Tønnesen fra Lederne på mødet for “Tilbage til arbejdet efter en stress sygemelding” den 12. oktober 2016 . Mødet var et samarbejde mellem Lederne og CABI. På mødet deltog en række eksperter indenfor stress feltet. Konklusionerne fra indlægsholderene var meget ensartede.
Forebyg stress i organisationen gennem:
- Visionær strategi for trivsel, sundhed og arbejdsmiljø
- Brug APV og den eksisterende organisation til at bakke op omkring trivsel og stressforebyggelsen
- Et godt arbejdsmiljø er de 6 guldkorn, høj social kapital og fokus på kerneopgaven
Kontakt mig i dag for en snak om din strategi for mere trivsel, mindre stress og sygefravær
Hvorfor skal vi forebygge stress?
De åbenlyse argumenter er, at stress har væsentlige påvirkninger af helbredet. Med en stress belastning er der evidens for øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, depression, kræft (grundet ændring i livsstil) samt forværring af eksisterende sygdomme som allergi og diabetes.
Yderligere er de psykiske helbredsproblemer, som stress og depression, den største årsag til at medarbejdere ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet efter en sygdomsperiode.
Når medarbejdere er stressede går det ud over hele organisationen. I perioden op til en sygemelding med stress har medarbejderen 9-24 % forringet effektivitet og begår flere fejl, jævnfør Signe Tønnesen. Og så har vi slet ikke talt om, hvad stress koster samfundet. Der er derfor mange gode grunde til at forebygge stress
Men virksomheder tænker ofte stress forebyggelse som individet der skal håndtere stress. De tilbyder stress-håndterings kurser, kurser i robusthed eller politikker for fastholdelse. Stressforebyggelsen i organisationen har været ved at man har samlet op, når der er noget der er gået galt, og ledere og HR er blevet klædt på til at håndtere stress hos medarbejderne. Det er også fint. Men det er ikke nok.
“Vi har brug for at sætte ind tidligere og for at fokusere bredere i organisationen”, lød det fra Signe Tønnesen.
Forebyggelse er godt arbejdsmiljø og høj social kapital
Signe Tønnesen mener, at virksomheder skal bruge mere energi på de strukturer og forhold der understøtter trivslen.
Dette betyder, at der skal være fokus på de 6 guldkorn, og derved et godt arbejdsmiljø. Der skal være gode relationer og et godt samarbejde, samt retfærdighed. Det vil sige en høj social kapital. Og ved forandringer skal de foregå i et fornuftigt tempo. Samtidig skal det være muligt efter en kompleks opgave at have en “periode på græs”, hvor medarbejderen restituerer, mener Signe Tønnesen.
Strategisk arbejdsmiljø
Hanne Holm Andersen, seniorkonsulent i CABI foresatte i samme spor. Hun så gerne, at organisationen arbejdede mere strategisk med trivsel, sundhed og arbejdsmiljø for at forebygge stress.
Ligeledes så hun muligheder i både at benytte sig af den lovpligtige arbejdspladsvurdering til at understøtte forebyggelsen, men også ved at sætte trivsel og stressforebyggelse på dagsorden i arbejdsmiljøorganisationen og samarbejdsudvalget.
En konkret metode fra Hanne Holm Andersen på stressforebyggelsen i gruppen, kunne være at lave workshops med medarbejderne, der undersøger forhold der skaber trivsel, forhold der udfordrer trivslen og hvad medarbejdergruppen skal gøre mere af, stoppe med eller gøre anderledes.
I en sådan workshop kan det være en fordel at have en ekstern konsulent på som facilitator, både for at holde fokus på opgaven, for at involvere alle deltagere i processen og for at opnå de ønskede resultater.
Pia Ryom, ledende psykolog i Arbejdsmedicinsk klinik var også fortaler for, at de kvalitative undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø skal være af en høj kvalitet, og inddrage medarbejderne. Hendes tilgang handler om de elementer i det psykiske arbejdsmiljø, der kan ændres. Herunder anbefaler Pia Ryom også en drøftelse af, hvorvidt at organisationen bruger tiden rigtigt i forhold til deres kerneopgave.
Spørg medarbejdergruppen om deres trivsel
Pia Ryom foreslår, at du i medarbejdergruppen hver uge kan tage temperaturen på trivslen ved at spørge “På en skala fra 1-10 hvor er din trivsel så?”. Hvis svaret fra medarbejderen er 5 eller derunder, bliver der spurgt med konkrete spørgsmål ind til tallet. Eksempelvis “Har tallet noget med arbejdet at gøre?”. Hvis der bliver svaret ja, kan du gå videre og spørge nysgerrigt og åbent ind til problematikken “Kan du fortælle hvad det handler om?” eller “Har du brug for at vi fjerner nogle opgaver?” og så fremdeles. Det er naturligvis vigtigt at denne temperaturmåling af trivslen bliver afholdt i en gruppe med en høj tillid og samarbejde medarbejderne og lederne i mellem. Ligeledes er det væsentligt at der bliver taget aktion på de punkter, der er aftalt på mødet.
Få læring af hvert stresstilfælde
For at fjerne skylden på den enkelte medarbejder der har fået stress, og for at arbejdspladsen også kan forebyg stress, og derfra lære noget af stresstilfældet, mener Pia Ryom, at man skal behandle stresstilfældet som en “utilsigtet hændelse”. Altså noget der skal undersøges til bunds. Dette kræver at organisationen hæver sig i helikopterperspektiv over den enkelte situation, og går i dybden med læringen.
Alle slides fra mødet kan hentes her:
http://www.cabiweb.dk/vnc/materiale-fra-arrangementer/
Vil du også forebygge stress i din organisation? Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag gavekort til 30 minutters rådgivning.