Når børn begynder at få pletfravær, betegnes det ofte som gul zone, hvor det blodrøde er hvor de er fuldt fraværende. Vi har spurgt en række skoleledere om hvordan de arbejder med håndtering af børn i gul og rød zone
Hurtigere indsats ved det drypvise fravær
Når skolelederne fra spørgeskemaundersøgelsen beskriver hvordan de håndterer det langvarige fravær, så handler det blandt andet om dialog og hurtig indsats.
”Når det kommer til det drypvise fravær, så arbejdes der ofte på bagkant, da folkeskolen er en institution med mange opgaver. Jeg synes, vi skal se signaler med større alvor, og ikke vente til 10 procent fravær. En almen elev kan godt holde til at have en lang weekend og stå tidlig op mandag morgen, men når det begynder at blive et problem at komme i skole derfor, så kan det være et tegn på, at der er noget andet på spil”, mener tidligere viceskoleleder, Jakob Asmussen, der nu er blevet selvstændig konsulent for at hjælpe kommuner, skoler og familier med at håndtere fraværsproblematikker.
Når der er tale om drypvis fravær kan det være en fordel, at lave aftaler om at eleven følges med nogen i skole, eller at der er nogen til at tage imod på parkeringspladsen eller et andet sted på skolen. Det kan også være givtigt, at lave frikvartersaftaler, så barnet ikke er i tvivl om hvem det skal lege med i frikvarteret, fortæller Jakob Asmussen.
Brug forældrene som medspillere
Skoleforsker og ph.d. Frederikke Skaaning Knage har gennem sin forskning også sit bud på skolernes ageren når de har bekymring for en elevs fravær eller mistrivsel.
”Først og fremmest snak med forældrene, og tag forældrene alvorligt. Brug forældrene som stærke medspillere. Ofte bliver forældrene desværre mødt med mistænkeliggørelse. For eksempel fortæller mange forældre, hvis børnene fortæller om ubehag i skolen at lærerne melder tilbage: ”Nå men, vi kan da se, at du er glad når du er her. Det skal I ikke bekymre jer om. Det kører herhenne.” Det er ikke en direkte mistænkeliggørelse men måske en vi-mod-dem”, hun forsætter:
”Så tag børnenes ord for gode varer. Hvis børnene siger, ”her er ikke særlig fedt, jeg oplever ikke at jeg har nogen venner, jeg synes det er svært med det faglige”, så bliver man bare nødt til at handle på det”, fortæller hun.
Skolelederne sætter også fokus på forældresamarbejdet
Det som flere skoleledere oplever virker bedst, er den gode dialog og det tætte forældresamarbejde, så alle samarbejder omkring eleven og de udfordringer som eleven har.
Flere af skolelederne kommenterer også, at de har fundet det hensigtsmæssigt med en ansvarsfordeling på skolen om hvem der kontakter familien. Altså en tovholder i den enkelte elevsag.
Oftest er det elever som skolelederen har kig på i forvejen, mener en skoleleder. Elever der måske ikke trives så godt, så eleven er belastet. Måske i forbindelse med en diagnose, eller problematiske forhold på hjemmefronten. Derfor sætter flere skoleledere fokus på stressreduktion. Det kan både være gennem særligt små hold, men også som reduceret skema i en periode.
Afdæk barnets perspektiver
For at afdække barnets udfordringer inddrager flere skoleledere også barnets perspektiver. Det kan være, at de afholder møder med barnet og spørger ind til hvad barnet tror kunne være hjælpsomt ud fra kommunens foreslåede værktøjer. Skolelederne kigger også opmærksomt på læringsmiljøet, og om der er noget her der kræver justeringer.
Flere skoleledere afholder netværksmøder med fagpersoner omkring barnet, familien og skolen, hvor de afdækker udfordringer og laver handleplaner sammen.
Andre tiltag, som skoleledere også benytter sig af, er fraværskonsulenter, fælles underretning fra skole og hjem i samarbejde og inddragelse af PPR og andre fagpersoner.
Fjern kravet om skole i en periode
I nogen tilfælde er det nødvendigt med en omsorgsfuld skole der ifølge Frederikke S. Knage, er en skole, der giver børn i langvarige fraværssager lovlig orlov fra skolen, så barnet og familien lige kan trække vejret lidt, og få barnet i trivsel før skolen bliver genoptaget.
Tidligere viceskolechef Jakob Asmussen er enig:
”Når barnet er helt derhjemme og ikke kommer i skole, handler det om at fjerne kravet om at gå i skole på almindelig vis. Man skal give barnet realistiske deltagelsesmuligheder i skolen, men det kan også være at hjælpe i gang i fritiden eller deltage i læring udenfor skolen. Barnet skal jo ikke bare i skole, men i trivsel socialt og fagligt”, forklarer Jakob Asmussen.
”En lovlig orlov vil fjerne presset med at få barnet i skole hver eneste dag. Også for forældrene. Give dem en mulighed for at puste ud – og få tænkt sig om, og få en forbindelse til deres barn igen, hvor det ikke fylder det at skulle presse deres barn i skole hver eneste morgen. Forældrene er jo også fanget af både gerne at ville lytte på deres barn, men samtidig også gerne lytte til skolen og tage imod alle anbefalinger fra 100 eksperter”, mener Frederikke S. Knage.
Når barnet skal tilbage er fleksibilitet og små skridt vigtige
”Når barnet er klar til at bevæge sig ind på skolen, er det vigtigt at skolen er der for barnet og ”holder i hånd”, og samtidig også er med til at fjerne alle de bump og bekymringer der kan være for barnet når det vender tilbage til en klassekontekst”, fortæller Jakob Asmussen.
”Skoler skal tage større risici”, mener Frederikke S. Knage, der oplever at mange skoler er enormt låst af, hvordan samfundet synes at en skole skal fungere. Men i mistrivsel og fraværssager kan der være brug for at tænke ud af boksen.
Mia Jakobsen fra PPR i Køge kommune har arbejdet med fravær og inklusion, og hun ser også nødvendigheden af, at skolerne strækker sig lidt ekstra med børn, der ikke kommer i skole. ”Der kan i nogen tilfælde opstå et mellemrum mellem skole og hjem, hvor afstanden bliver for stor. Lidt karikeret kan man forestille sig at skolen siger: Vi vil gerne arbejde med børnene hvis de bare kommer herover… og på den anden side forældre der siger: Jamen vi vil rigtig gerne have vores børn i skole, vi kan bare ikke få dem derover. Og så kan det nogle gange gå i stampe. Fra skolerne hører vi om gode erfaringer i de tilfælde hvor skolerne strækker sig lidt ekstra og bevæger sig ud i det mellemrum”, fortæller Mia Jakobsen – inklusionsvejleder i Køge kommune og projektleder på fraværsprojektet ”Er du på vej?” Fraværsprojektet bliver nærmere beskrevet i en anden artikel.
Artiklen er skrevet som led i afgangsprojekt som journalist, Rikke Gade 2023.