Eksperter undrer sig: Hvor er smitteopsporingen i genåbningen?

Pressemøde

Flere forskere peger på, at en målrettet test og smitteopsporing er tæt forbundne for at kunne bremse udviklingen i corona smittede

 

Den britiske mere smitsomme mutation B117 udgør langt over halvdelen af covid-19 smittede. Samtidig er Danmark ved at lukke op. Dette kræver et velsmurt maskineri fra test til smitteopsporing, så de smittede kan findes og smittekæderne brydes.

”Det er en farefuld færd vi går ind på nu, og her er smitteopsporingen et meget væsentligt redskab som nok har været lidt overset”, udtaler afdelingslæge på Infektionsmedicinsk på Aarhus Universitetshospital, Christian Wejse.

Kritikken har tidligere haglet ned over smitteopsporingen. Så meget at sundhedsministeren i januar 2021 krøb til korset og indbød flere eksperter til, at rådgive om hvordan smitteopsporingen blev mere effektiv. Forskeren i infektionssygdomme Christian Wejse var en af dem.

Christian Wejse ønsker sig et større fokus på en bedre smitteopsporing i forbindelse med den genåbning af butikker og uddannelser der ligger foran os.

”Jeg tror, at det er rigtigt at en stor test aktivitet kan være med til at sikre, at genåbningen kan foregå sikkert, i et miljø med en meget mere smitsom virus. Men en bedre smitteopsporing kan være med til at gøre genåbningen endnu mere sikker.”

For få kontakter per smittet

En af udfordringer der stadig er i smitteopsporingen, er antallet af kontakter som hver smittet definerer som nære kontakter. Teamet af smitteopsporere under Styrelsen fra Patientsikkerhed spørger de smittede om hvem de mener er deres nære kontakter. Definitionen af nære kontakter er smal. Du skal have været sammen med en smittet i 15 minutter og under to meters afstand.

”Det er stadigvæk muligt at få optimeret antallet af hvor mange nære kontakter per smittet der bliver identificeret. Dette tal ligger på 3. Det er et meget lavt tal”, udtaler Christian Wejse, og henviser til, at forskerne har beregnet, at omkring 15-40 kontakter skal identificeres for at smitteopsporingen skal være effektiv og stoppe smittekæderne.

”Vi kan gøre mere for at sikre en bred testindsats omkring de smittede ved også at opfordre kontakter, der ikke defineres som nære kontakter til at blive testet,” udtaler han.

Målrettet testning er en del af løsningen

Christian Wejse og forskerteamet har peget på, at hvis nettet bredes mere ud om den smittede, så smitteopsporingen kan informere og bede flere kontakter om at blive testet, så vil teststrategien blive mere effektiv og økonomisk.

Ved at give teamet af smitteopsporere mandat til også at kontakte personer der ikke defineres som nære kontakter, men måske har været på den samme arbejdsplads, i den samme klasse eller i det samme private hjem, så bliver testningen mere målrettet.

”Det er fint nok, at vi tester det halve af Danmark, men sandsynligheden for at finde en positiv er jo relativ lav når vi tester så bredt. Mens hvis vi tester omkring nogen der har været i kontakt med en smitsom person, så er sandsynligheden for at få noget ud af det større,” forklarer lægen i infektionssygdomme.

Brudte smittekæder gennem Smittestop App

Holdningen deles af en række forskere fra Aalborg Universitet, der har lavet beregninger på smitteopsporingen gennem Smittestop App. Beregninger peger på, at brugen af Smittestop App i kombination med test kan være medvirkende til at bryde smittekæder og potentielt spare samfundet for mange penge.

”Testning kan ikke stå alene, og derfor er smitteopsporing en enorm vigtig del af arbejdet. Vores beregninger viser, at brugen af Smittestop-appen kan være et virkeligt godt redskab, der selvfølgelig hellere ikke kan stå alene”, bliver professor Kim Guldstrand Larsen citeret for i pressemeddelelsen fra Aalborg Universitet.

Over 2 millioner danskere har downloadet Smittestop-appen, men kun 26% af de smittede har benyttet Smittestop-appen til at kommunikere smitte og derved bryde smittekæderne.

Kim Guldstrand Larsen udtaler i pressemeddelelsen: ”Vi har en gratis app tilgængelig – og uanset, hvor godt eller dårligt den virker, eller hvor udbredt den er, så ville det hjælpe, hvis endnu flere brugte den. Generelt synes jeg, at det ville være helt logisk i endnu højere grad at benytte digitale løsninger til smitteopsporing.”

Denne artikel er et led i diplomuddannelsen til journalist på DMJX.

Kilder:

Interview med Christian Wejse, afdelingslæge, PhD,   Infektionsmedicinsk Afdeling, Aarhus Universitets Hospital, mobil 5194 4519

Pressemeddelelse Aalborg Universitet, 22. februar 2021: Nye tal: Flere test og øget brug af Smittestop-app vil have markant effekt på smitteudvikling

Videnskab.dk: Forskernes råd: Sådan får Danmark den bedste smitteopsporing, 12. januar 2021

Politiken: Eksperter er løbet tør for kraftudtryk til smitteopsporingen og referer til Egon Olsens brug af: ”klamphuggere” og ”lusede amatører”, 5. januar 2021

Politiken: Nye tal for smitteopsporing vækker undren: Vi er slet ikke i nærheden af der hvor vi skal være, 18. februar 2021

Styrelsen for Patientsikkerhed: Data for smitteopsporingen,

Relaterede indlæg: