Ungdomsrådgivningen headspace i Fredericia er ramt af voldsom tilbagegang af unge brugere efter total nedlukning i marts 2020, men behovet er der stadig
Det støvregner denne grå novemberdag. Jeg står foran en træt bygning. Ved indgangen venter to tomme blomsterkummer med en smule gammel jord på varme og bedre tider. På siden af cykelparkeringen sover en bunke med knækkede betonfliser. Hulter til bulter. Der har de ligget længe. Huset er ejet af kommunen.
Indenfor er der varmt. Der er kunst og sjove plakater med farver på væggene. I modtagelsen møder jeg en smilende ung kvinde, får en kop kaffe i hånden og bliver henvist til en behagelig sofa, mens jeg venter.
Jeg er i headspace i Fredericia, der er et af 22 headspace huse i Danmark. headspace er en ung-til-ung rådgivning. Her kan børn og unge mellem 12 til 25 komme og tale med en frivillig.
“Vi er ikke psykologer eller terapeutisk behandling. Vi er bare nogen at tale med”, forklarer Rikke Bøgelund, der er en af de tre fastansatte i Fredericia.
For de fleste unge er headspace nok
De unges problematikker er ofte almene dagligdags.
”De ting der fylder allermest for de unge er identitet og selvværd. Hvem er jeg? Hvad kan jeg? Og egentlig bare en håndtering af hverdagen”. For langt de fleste af de unge, der kommer i headspace, er de anonyme samtaler med frivillige nok. Der er ingen begrænsninger eller max antal samtaler, som der kan være i det offentlige eller hos en psykolog.
”Vi er ligeglade med, om de snakker om deres hamster den første gang. Deres lillebror den anden gang, og så først når den unge føler tilliden til den frivillige, så fortæller om faren der drikker”, begrunder Rikke Bøgelund. Hun har selv en baggrund som socialrådgiver og familiebehandler, og er med til at hjælpe de cirka 20%, som har brug for noget mere end Headspace videre til en samarbejdspartner.
”Vi skriver ikke noget ned. Der er ingen notater, og de unge de elsker det, for hvis de er en del af et system der hedder ”kommunen”, så er de vant til, at alt bliver noteret. Det, at der ikke bliver notereret, gør at de unge føler sig mere trygge og har mere tillid”, forklarer socialrådgiveren.
Hvilken farve rum har du lyst til?
headspace har seks samtalerum med hvert deres farvetema. Rikke Bøgelund forklarer, at så kan den unge selv vælge, om de er til det petroleums farvede rum eller et af de andre. Det er både praktisk når de taler om rummene, men også fordi nogen fortrækker specifikke farver, og nogen påvirkes af farver. Lige nu er det de blå og røde rum der skal bruges, men det er fordi de er de største og der skal holde afstand. Møblerne er genbrug, og varierer fra sennepsgule bløde lænestole til mørkeblå stole fra lægens venteværelse. Sådan er det jo at være en NGO, så skal spares hvor der kan, smiler Rikke Bøgelund.
Vi planter os i grønne sofaer overfor to ternede brikse. Rummet er udsmykket med graffiti i friske farver og navnet headspace. Gennem to fløjdøre kigger man ind i et stort åbent køkken med et spisebord med plads til 10. Det er her de frivillige der er på vagt mødes. Der er tomt om bordet, men i køkkenet står en ung kvinde og tager sig god tid til at smøre en mad. Her er helt stille. På rundvisningen i huset var der ingen samtalerum i brug, selv om at det er midt i åbningstiden.
Corona har tømt headspace
Ungdomsrådgivningen blev lukket ned sammen med resten af Danmark i marts, og var lukket helt indtil i starten af august. Under nedlukningen var der to medarbejdere der tilbød walk-and-talk. Nu er der lukket op igen, men meget er alligevel ikke som det plejer.
Tidligere har døren til headspace været åben, så de unge kunne komme direkte fra gaden uden en aftale. Nogen unge skulle samle så meget mod til sig, at de frivillige var ude og fiske dem op. På grund af Corona må de unge ikke komme uden at have lavet en kalenderbooking først. Alene det har haft en direkte betydning på antallet af unge brugere. Før Corona var der op til 15 samtaler om dagen. Nu er der tre til fire.
I den lukkede tid oplevede headspace en øget konkurrence om de unge. Der var flere organisationer der tilbød gratis rådgivning, psykolog og chatmuligheder. headspace håber, at nogen af de unge er kanaliseret i disse andre tilbud.
Svært at markedsføre sig under nedlukning
Det er blevet svært for headspace at finde de unge igen. Tidligere brugte Rikke Bøgelund timer hver uge på at besøge skoler, uddannelsessteder og samarbejdspartnere hvor headspace kunne møde de unge. Skoler og uddannelsessteder har nu lukket ned for alle initiativer og sociale arrangementer.
”Det er ligesom, at det ikke er så åbent mere. Lige nu er vi heldige hvis vi kan få lov til at lægge nogle brochurer eller kan lægge en video på Aula eller et intranet”, forklarer hun. Rikke Bøgelund håber dog, at det er ved at vende. De unge har jo stadig behov for at tale med nogen. Problemerne fra hverdagen er der jo stadig.
FAKTABOKS:
Headspace er en del af NGO’en (non-govermental organisation) Det sociale Netværk der blev stiftet i 2009 med tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen efter hans egen personlige historie med en datter der led af skizofreni og tog sit eget liv, og drevet af ønsket om at andre forældre ikke skulle opleve det samme. Poul Nyrup Rasmussen er i dag protektor for foreningen.
Det sociale Netværk er finansieret af offentlige og private tilskud og fortrinsvis satspuljemidler.
Reportagen er et led i diplomuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole, november 2020.