Integrationen foregår rundt om spisebordet

Ved et foredrag i Hannerup Kirke torsdag den 10. september kom det konservative folketingsmedlem Naser Khader med gode råd til en succesfulde integration

Af Rikke Gade

Til de omkring 80 Fredericiaborgerne der var mødt op, var opfordringen tydelig. Vi skal involvere os i hinandens liv, og turde invitere hinanden indenfor uanset baggrund eller hudfarve. Budskabet blev understreget i foredragets titel ”I Danmark er jeg ikke født, her har jeg hjemme”. Teksten har Naser Khader tatoveret på sin underarm.

Sæt fokus på den uformelle integration

Når vi integrerer folk med anden etnisk baggrund end dansk, skal vi sætte fokus på den uformelle integration, mener Naser Khader. Han kom selv til Danmark som 11-årig og føler sig velintegreret i det danske samfund.

Den uformelle integration kan være en nabo der hjælper et skolebarn med lektier, men også en invitation til at drikke kaffe eller deltage i en fødselsdag, bidrager til den uformelle integration.

”Integrationen forgår rundt om det danske spisebord”, forklarer han.

Når vi sidder rundt om bordet sammen, så nedbrydes barriererne mellem folk. For dem man kender, er gode nok, mener Naser Khader.

Hvornår er man integreret?

”Jeg elsker Mellemøsten – i Mellemøsten” slår Naser Khader fast, og uddyber, at man godt kan bevare dele af det, man har bragt med sig, men man bliver nødt til at tage hele Danmark til sig.

”Integration går ud på at justere de ting man har med sig, så det ikke giver sammenstød eller provokerer”, forklarer han.

Naser Khader mener, at integrationen er opnået, når man forstår den danske måde at benytte ironi, humoren og det danske sprog. Ironien og humoren kræver deltagelse i den uformelle integration.

”Der er jo ingen bog der hedder ”Sådan lærer du den danske kultur””, siger han med et smil.

Integrationen er blevet dårligere

Da Naser Khader og hans familie kom til Danmark, var der ikke integrationsprogrammer. Hans far blev inviteret til Danmark som gæstearbejder. Faren startede direkte i job med kun minimale danskkundskaber, mens børnene startede i modtagerklasser og blev derefter sluset ind i almindelig danske klasser. Alligevel oplever Naser Khader, at hans integration og integrationen af hans generation gik bedre, end integrationen i dag.

”Man gør indvandrere en bjørnetjeneste”. Vi udfordrer dem ikke og vi pakker dem ind i vat ved at tilbyde økonomiske og tekniske integrationspakker. Det fjerner motivationen for integration, mener Naser Khader.

Han oplevede selv at blive udfordret i sin gymnasietid. Her havde han en dansk kæreste, og var inviteret ind i familien til fester og middage. I gymnasieklassen blev han udfordret på sine holdninger, og kombinationen gjorde hans integration.

”Men det er svært at udfordre folk på holdninger, hvis det er en tredjedel der har samme opfattelse”, slutter han, og hentyder til at indvandrere ofte grupperes, hvilket ikke fremmer integrationen.

Artiklen er et led i diplomuddannelsen til Fagjournalist på Danmarks Medie- og journalisthøjskole.

Relaterede indlæg: